Solo company igen under konkursbehandling

Den danske koncern Solo Company der sælger modetøj, som driver kæderne Solo Concept og Cha Cha, er nu under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg.

Konkursen skyldes et svigtende salg ifølge Konkursboets kurator, som er advokat Søren Christensen Volder fra Bech-Bruun.

I 4. kvartal af 2018 var hele detailbranchen generelt ramt på salget, og Solo Company klarede sig endnu dårligere end det samlede marked i snit.

Da Solo koncernen samtidig ikke længere havde en solid egenkapital til at stå imod sådan en omsætningsnedgang. Ja, så er det nu endt i en konkurs, udtaler advokat Søren Christensen Volder fra Bech-Bruun til Finans.

Udover Solo Company ApS er nu også et indkøbsselskab taget under konkursbehandling. Til gengæld lever det datterselskaber videre, hvor Solo Companys 26 butikker rundt om i Danmark formelt bliver drevet.

 

Lige nu uden ejer

Butiksselskaberne er så midlertidigt uden en ejer. Hvis en ny ejer ikke findes inden for relativt kort tid, så bliver konsekvensen at disse butikker lukker helt! « udtaler Søren Christensen Volder.

De mange datterselskaber kører videre uden en direktion, da direktøren for selskaberne, Claus Astrup-Larsen, for to dage siden trak sig fra posten. Der er endnu ikke fundet en afløser til posten.

Claus Astrup-Larsen er medejer af og bestyrelsesformand i Solo Company. Claus Astrup-Larsen, ønsker ikke at kommentere konkursen på nuværende tidspunkt og henviser i stedet til kurator.

Solo Company beskæftiger op til konkursen 134 ansatte, heraf er over 100 af dem fuldtidsansatte. 2018 regnskabet er endnu ikke fremkommet, men I det seneste regnskab er fra 2017 og der havde Solo Company et underskud på kr. 1,2 mio. I 2016 var underskuddet ca 5 mio. kr.

Det er ikke første gang, at Solo kæden rammes af en konkurs. Det skete også tilbage i 2014, hvorefter koncernen genopstod under et nyt ejerskab. Solo-kæden blev stiftet helt tilbage i 1988 og har siden da solgt modetøj til både herrer og damer.

Kilde:Finans

Mette /Mode Bloggen

Mode blogger