Sådan vælger du den helt rigtige pels

Pelsjakker er efterhånden blevet den sidste nye trend inden for mode. Pelsjakker kan give noget helt specielt til dine outfits, og der er noget karakteristisk over at bære en pels.

Hvis du har bestemt dig for, at du skal tilføje en lækker pelsjakke til din garderobe, er der et spørgsmål, du skal gøre op med dig selv: Skal det være en ægte pels eller en kunstig pels?

Det er et spørgsmål, der ofte skiller vandene. I denne guide hjælper vi dig med at vælge imellem de to pelstyper.

Derfor vælger andre en kunstig pels

De fleste vælger den kunstige pels på grund af deres etiske mening. Med en falsk pels går du mere ind for dyrevelfærden.

Mange dyretilhængere er store modstandere af pelsbranchen, da de mener, at det ikke er den rigtige måde at behandle dyr på. Derfor går de mere ind for kunstige pelse, da ingen dyr tager skade, når pelsen produceres.

 

Derudover er det ofte en del billigere at vælge en kunstig pels frem for en ægte pels. De kunstige pelse findes også i flere udvalg, da de lettere kan masseproduceres.

Du vil derfor kunne finde en helt del flere forskellige designs at vælge imellem, hvis du foretrækker en kunstig pels. Du kan se oversigten med jakker af fake fur.

Derfor vælger andre en ægte pels

Dem, der køber en ægte pels, gør det typisk, fordi den holder i forholdsvis lang tid. En ægte pels vil typisk være stærkere og kan derfor holde i rigtig mange år.

Prisen er selvfølgelig også en smule højere, men det anser mange for at være det værd i længden, da der er en yderst god holdbarhed ved de ægte pelse.

 

Denne type pelse rejser dog også et positivt etisk spørgsmål. Disse typer anses for at være bedre for miljøet, da de ikke masseproduceres, som de kunstige pelse gør.

Derudover er en pelsjakke af ægte pels nedbrydelig i naturen. Det vil derfor ikke være skadeligt for miljøet at smide den ud. Dette er dog ikke gældende for en fake fur jakke, da den er lavet af kunststof.

Når kunstige pelse bliver kasseret, har det en skadende effekt på miljøet.

Sådan tager du en beslutning

Du skal basere din beslutning på, hvad der føles rigtigt for dig. Det er ofte det etiske spørgsmål, der afgør, om man er til det ene eller det andet. Etisk er der miljøet og dyrevelfærden at vælge imellem.

Det kan være svært at skabe sin egen mening på området, da der er rigtig mange, der har en stærk holdning, enten i den ene eller anden retning, der kan påvirke en. Prøv derfor ikke at lade dig påvirke alt for meget af andres mening.